Dagplejen

En aktiv dagpleje i et trygt og sundt miljø med hjemlig hygge og stabile samt faste rammer. Masser af meningsfyldte aktiviteter og lærerige oplevelser.

Vi er røgfrie og rygende gæster henvises til haven. Gode forhold.

Vi har en lille, rolig hund, der selvfølgelig er vant til børn.

Sunde aktiviteter som ture ud af huset, giver dem kendskab til byen, legepladsen, trafikken, naturen og de forskellige årstider. Vi er ude alle dage, næsten.

Vi har en dejlig gård med rutsjebane, vippe, legehus og div. køretøjer. Her er plads til leg og mulighed for at boltre sig.

Vi går i legestue hver onsdag i Michaelisgården og synger og leger med andre børn, vi har madpakker med som vi spiser sammen med de andre.


I vinterhalvåret går vi til gymnastik hver anden uge.


Desuden kører vi f.eks til Odense Zoo eller Legoland 4-6 gange om året. Jeg kører dog aldrig på tur uden en anden voksen er med.

Jeg anser det også vigtigt, at der er tid til stille dage, hvor vi bare leger og hygger os.

Jeg lægger meget vægt på det enkelte barn, hvorfor det er vigtigt med tillidsforhold til børn og forældre ved åben kommunikation.

Jeg forventer aftalte tider overholdes, da jeg tilrettelægger min fritid efter det, samt forbereder børnene på at blive hentet.

Jeg tager det som en selvfølge at børnene kommer udhvilede samt at de har rigeligt med skiftetøj med efter årstiden.


Nyeste kommentarer

22.12 | 17:52

Hej Susanne

03.12 | 19:59

Super fin hjemmeside:) jeg starter selv privat dagpleje op i storvorde (lises ...